Søvndrukne men spændte mødtes vi kl. 07.00 i Kastrup Lufthavn Terminal 2, Gate 106 til indcheck, hvilket forløb ganske uden problemer og DM 703 lettede planmæssigt, efter vi alle havde været gennem ”det toldfrie område” for at indkøbe diverse småting, såsom kildevand og ekstra morgenkaffe.
Kl. 14.35 lokal tid (én time længere øst end DK) landede vi i Sharm el Sheikh og varmen slog os i møde, da vi forlod flyveren.
Sammen med varmen mødte vi også lange køer (ikke dyr med fire ben og ditto yver), egyptisk ubeslutsomhed og ineffektivitet i forbindelse med viseringen af vore pas.
En lokal Atlantisguide, som vi døbte Staff (det stod der på hans trøje), stod og råbte ”Liveaboard” og det måtte jo gælde os, så vi gav tegn og Staff indsamlede alle vore 16 pas for at få dem viseret og os hurtigt igennem systemet (som ingen kunne få øje på).
Ca. en time og tre forskellige køer senere stod vi ved bagagebåndet, med vores bagage og drog derfra ud mod de ventende og varme busser, som skulle føre os til Ocean College, det hotel hvor det lokale dykkercenter, som Atlantis benytter, holder til.
Der blev vi indskrevet og mødte for første gang vor guide/divemaster John Rumbold, en meget sympatisk englænder, som havde lagt et godt job og England bag sig, for at arbejde som ”dykkerbums” i Sharm.
1½ time senere satte vi rekord i hvor mange aquariusere, der kan være i et rugbrød og fór igennem det tidlige mørke mod Gettyen, hvor vi skulle påmønstre.
Endelig mødte vi Lady Crissy – den største dykkerskude i Sharm Havn. Endnu nogen tid blev brugt på ikke at få vores bagage, men det lykkedes til sidst.
Vi var indstillede på at stå til søs i en fart og fik en rundvisning på Lady Crissy. Vi blev indkvarteret og mødtes bagefter på øverste agterdæk til første chok: Vores pas var blevet forkert viseret og de var derfor blevet afvist af det lokale politi – vi måtte stort set ikke forlade havnen. Nedtur til alle og psykisk bistand til klubbens formand var påkrævet.
Der blev forklaret hvad der var foregået i lufthavnen og John ringede til Atlantis. Efter nogle spændende timer, hvor vi blev præsenteret for Alis mad, serveret af Hani, blev spændingen udløst: Det var lykkedes Atlantis’ lokale dansker (Heidi) at få viseret passene igen, uden at vi skulle tage til lufthavnen, men mod betaling af 5$ pr. pas.
Vi lagde fra kaj, sejlede ud i natten, drak en egyptisk øl (eller en af egen import) og glædede os – turen var begyndt. Efter en ½ times sejlads ankrede vi op ved Temple, et rev tæt ved havnen, hvor vi skulle have vores ”Check-ud-dyk” næste morgen.
Det var stjerneklart, humøret var højt og der var højt til himlen da vi tørnede ind. |