En frisk og kvalmende beretning fra det virkelige liv

Kære aquariusser,

Titlen er dækkende for min tur med det gode skib Hydrobia i går. Med stolthed mødte jeg frem kun ca. 5 minutter forsinket til dykkerborgen kl 7.05 søndag morgen med bil, udstyr, madpakke, sejlertøj etc. Nu skulle jeg endelig på mine første dyk efter en længere pause.

Vejrudsigten var rimelig god, kun en jævn til frisk vind. Turen gik til syrevraget, kun af bagatel af 2 timers sejlads fra Helsingør. Om jeg skulle have søsygetabletter før afgangen? Næ, tak, søsyge ligger ikke til mig ... 

Jeg blev klogere. Efter en times sejlads begynde maven at rumle og den friske vind havde i stigende grad svært ved at holde kuløren i mine kinder. Kort før vi nåede vraget hang jeg ud over rælingen første gang og ofrede til havguderne. Bravt fik jeg kæmpet mig i våddragten og spændt blybæltet godt. Det fik mig ud over rælingen endnu engang. Så var der vist ikke mere at gøre. 

Ikke flere dyk til den herre. Selvom jeg fik at vide at man nok fik det bedre når man var dykket ned og at man da godt kunne kaste op under vandet blot man tog en dyb indånding først ... 

Siden tænkte jeg over at skulle man endelig bruge ca. 350 kr på at kaste op kunne man jo egentlig have lige så godt have gået på værtshus for pengene ...

Da jeg kom hjem søgte jeg lige nettet igennem for lidt mere omkring søsyge og fandt en god artikel af dykkerlæge Henrik Staunstrup. Jeg ville ønske jeg havde læst den først. Så var jeg nok gået tidligere i seng, havde taget en søsygepille (forebyggende) og havde gjort mere ud af at gøre alt udstyr klar så man kunne komme i det med mindst mulig koncentration. 

Hvis I læser artiklen vil I også vide hvorfor jeg næste gang har anbragt en dusk persille lige over navlen!

Bent

www.dykkermedicin.dk/Kompendium/søsyge.htm