Sikkerhedsprøven

Hvert år aflægger alle aktive medlemmer af klubben en sikkerhedsprøve. Prøven skal sikre at alle medlemmer:

  • har en tilstrækkelig god kondi til at kunne bevæge sig rundt i åben vand 
  • kan foretage basal makker assistance i form af makkerånding, bjærgning af bevidstløs dykker og livredning i overfladen.
  • kan samle vores iltkuffert og betjene den fornuftigt
  • kender til førstehjælp og procedurer for tilkaldelse af hjælp

Prøven kan enten aflægges indendørs i vores svømmehalstid eller udendørs i åbent vand.

Indendørs sikkerhedsprøve:

  • Svømmeprøven: 500 m fri svømning, 100 m på ryggen og 15 m under vand uden afsæt
  • Makkerånding fra alternativ luftforsyning (makkerens oktopus)
  • Bjærgning af bevidstløs dykker (3-4 m dybde eller mere)
  • Livredning og bjærgning af bevidstløs dykker i overfladen
  • Gennemgang af brug af iltkuffert
  • Genoplivning (afprøves på dukke)
  • Redningsprocedure, herunder tlf.nr. til SOK (89 43 30 99)

Sikkerhedsprøven kan aflægges i vores svømmehalstid i vesterbro badet. Der er normalt sikkerhedsprøve den første tirsdag i hver måned i begyndelsen af det nye år. Seperat information bliver rundsendt på mail.